Tyskland
  • © 2025 Jan Clausen Kontakt mig 0

Tyskland

Rügen juni 2022




I juni måned gik turen endnu engang til Rügen.
Turen var arrangeret af Riiskov Rejser og vi boede på hotel Rügen Park i Gingst.

På nordsiden af Rügen ligger Kap Arkona som omkring år 1000 i mange år var vendernes udgangspunkt for at plyndre i Østersøen. Det var også her guden Svantevit (guden med de 4 hoveder) hørte til. Svantevit var en gud for krig, frugtbarhed og rigdom i slavisk mytologi.

På den nord/østlige del af øen ligger Sassnitz, hvorfra der går færger til Sverige, Bornholm og Polen.

Et besøg i Stralsund blev det også til. Byen betegnes ofte som porten til Rügen. Skøn by hvor man bl.a. kan opleve havmuseet Deutsche Meeresmuseum med akvariet Ozeaneum Stralsund.

Når man er på Rügen skal man unde sig selv at besøge ferieanlægget Prora. Oprindelig bygget af nazisterne, men er i dag ombygget til moderne ferieboliger.

Apropos ferieboliger så kan man ikke komme udenom feriebyen Sellin med mange både gamle og nye hoteller bygget i gammel stil og husk at se Seebrücke Sellin.
Sluttelig skal lige nævnes Königsstuhl (kongestol) som er en 118 m høj kalklippe ud til Østersøen.