Rhodos april 2023
-
SAS fly
Et sted over Middelhavet
Med en sådan udsigt tegner vejret godt når man i fly nærmer sig Rhodos.
-
Rhodos by
Hotel cactus
Her residerede vi i 7 dage, skønt hotel på nordspidsen af Rhodos.
-
Rhodos by
Stranden
Et kig ind i en af strandbarerne, som var ved at blive klargjort til sommerens rykind af turister.
-
Rhodos by
Havnen
På hver side af havneløbet står 2 bronzestatuer af en hjort og dens mage (hind) som en velkomst til de sejlende. De har siden antikken været Rhodos vartegn.
-
Rhodos by
Havnen
Gå en tur langs molen, hvor du kan se tre nedlagte vindmøller fra middelalderen. De blev brugt til at male korn, som handelsskibene bragte til Rhodos.
-
Rhodos by
Middelalderbyens mure
Rhodos gamle by ligger bag den 4 kilometer lange bymur, der blev bygget af Johanniterne i den sene middelalder.
-
Rhodos by
Middelalderbyens mure
Der var meget smukt og stille mellem middelalderbyens mure der visse steder er 12 meter tykke.
-
Rhodos by
Middelalderbyen
Lad dig fare vild i de smalle gyder og stræder.
-
Rhodos by
Middelalderbyen
Lidt væk fra hovedstrøgene i middelalderbyen kan man finde idylliske pladser med skygge og en lille taverna der serverer for de lokale, men selvfølgelig også for de besøgende.
-
Rhodos by
Middelalderbyen
Dette er et herberg på riddergaden, hvor korsridderne fra samme område samledes.
-
Rhodos
Middelalderbyen
Riddergaden Ippoton var samlingspunkt for korsridderne, der mødtes med andre johanniter fra samme land eller sprogområde. De havde så ansvar for at beskytte sin del af byen.
-
Rhodos by
Middelalderbyen
En af adgangen til den gamle bydel.
-
Rhodos by
Havnen
Meget stemningsfuldt ved havnen om aftenen. Byen havde hele tiden besøg af det ene krydstogtskib efter det andet.
-
Rhodos by
Havnen
Et kig gennem den gamle bydels mure ud mod byens 3 forladte vindmøller.
-
Lindos
Akropolis
Mget af Akropolis er rekonstrueret med dele af fund. Men det tårner sig op og ser meget majestætisk ud.
-
Lindos
Akropolis
Akropolis er bygget på stedets højeste punkt med lodrette mure til vandet.
-
Lindos
Akropolis
Udsigten fra Akropolis udover den hvide by - Lindos.
-
Rhodos by
Akropolis
Akropolis er et af de mest tilgængelige gamle steder på øen. Akropolisens ubestridte stjerne er det storslåede tempel Apollo, udsøgt restaureret og delvist rekonstrueret som en del af Monte Smith Park, der kroner bakken.
-
Rhodos by
Akropolis
Akropolis eller øvre by, i det gamle Rhodos stammer fra det 5. århundrede f.Kr. og ligger 3 kilometer SW fra centrum af den moderne by.
-
Rhodos by
Akropolis
Områdets amfiteater er opført omkring 200 f.Kr. Bruges stadig i dag til teater- og musikforestillinger.
-
Rhodos by
Slum
Gammel forladt industribygning i udkanten af Rhodos by.
-
Paradisi
Rhodos lufthavn
Rhodos Lufthavn "Diagoras" er en lufthavn i Grækenland. Den er beliggende på den vestlige side af øen Rhodos, 14 km sydvest for Rhodos by. I 2011 betjente lufthavnen 4.149.274 passagerer og havde 34.504 start- og landinger, hvilket gjorde den til landets fjerdetravleste.
En dejlig uge på Rhodos blev afholdt på hotel Cactus i Rhodos by.
Rhodos er en ø i Dodekaneserne hvor skibsbyggeri, sejlads, fiskeri og dykning efter natursvampe var centrale erhverv inden turismen blev den altoverskyggende indtægtskilde for øerne. Jeg vil mene, at uden det azur- og koboltblå hav samt det skønne klima ville øen ikke være et eftertragtet feriemål.
Der tales selvfølgelig græsk på øen og den græsk ortodokse religion findes overalt. Og så er der jo lige den arkæologiske arv fra klassisk hellenistisk tid. Rhodos har flere Akropolisser (betyder højeste by) både i Rhodos by og i den hvide by Lindos. Men mon ikke de fleste forbinder øen med kolossen fra Rhodos. Alle har hørt om den, men ingen ved med sikkerhed om den blot er et sagn eller den har eksisteret. I dag er der 2 bronzestatuer af en hjort og dens mage (hind) der markerer indsejlingen til Mandrakihavnen, der hvor kolossen skulle have stået.
Det mest storslåede ved Rhodos by er middelalderbyen, som er hele Europas bedst bevarede middelalderby. Man skal give sig tid til at se bymuren, stormesterens palads, riddergaden (Ippoton), det arkæologiske museum, det tyrkiske bibliotek, Suleyman den stores moske og sidst shoppinggaderne, der faldbyder alskens turistting. Her i middelalderbyen brugte vi flere dage til at udforske de snævre gader og lod os med vilje fare lidt vild.
En dag tog vi lokalbussen til den hvide by Lindos, det kostede 5 euro pr. person hver vej.
Fra busstationen gik ruten gennem Lindos for til sidst at bevæge os opad for at se Akropolis.
En ting jeg lige vil advare mod, er restauranterne, der faktisk godt kan finde på at snyde med prisen på ting du bestiller udover det der står på menukortet. Vi bestilte 2 gange brød til vores græske salat og det kostede faktisk mere end den græske salat, så husk at spørge om prisen inden i bestiller.
Men ellers var der god og velsmagende græsk mad fra de mange græske tavernaer.