Frankrig
+
  • © 2025 Jan Clausen Kontakt mig 0

Frankrig

Le Mans juni 2014




Ved skrub-af-suppen til min fødselsdag i sommeren 2013 - som i øvrigt bestod af røde pølser - foreslog jeg, at vi (4 gutter) skulle tage til ned og se 24-timers løbet i Le Mans i 2014 - den ide var alle med på.

I vinteren 2013/2014 blev turen bestilt hos K-Rejser, 4 mand i 2 telte på K-Camp fra fredag den 13 juni 2014 til søndag den 15 juni 2014 med 5. stjernet luksusbus (med ekstra benlængde) fra Sjælør station den 12 juni 2014 kl. 10:30.

Afrejsen fra stationen blev forsinket med nogle minutter, da en dame, der flinkt havde kørt hendes mand og nogle venner til Le Mans bussen, under udkørslen fra p-båsen fik svinget ud i bussens skiboks. Bussen fik kun en "hudafskrabning", men den lille personbil fik mast den venstre forskærm.

En langt værre ting, der kunne have slettet prikken over i'et på hele turen var, at om onsdagen, altså dagen før vores afrejse, da forulykkede Tom Kristensens ene makker, Duval, i deres Audi… så voldsomt, at der var tvivl om, hvorvidt de kunne reparere den? Men det kom der heldigvis senere besked om, at det kunne de.

Busturen var lang og sej, selvom det var en 5-stjernet bus og chaufførerne Benny og Henrik kørte fint og stewardessen Maria servicerede os gæster efter bedste evne. Busturen kom til at tage 1 times tid længere end de berammede 22 timer på grund af køer. Men det gik ellers fint med opsamlinger af flere gæster henover Fyn og ned gennem Jylland. Vi spiste aftensmad på rastepladsen Wildeshausen syd for Hamburg på vej mod Osnabrück. Der var nattoilettepause i Holland og morgentissepause i Frankrig - og kvart over 9 holdt vi på K-Camp ved Le Mans banen - Circuit de la Sarthe.

K-Rejser ejes og drives af Tom Kristensens bror - Jacob - der kort efter vores ankomst holdt et kort infomøde om praktiske ting og hvad vi skulle opleve. Han var en "down-to-earth-fyr" med god humor. Selv havde jeg en forestilling om, at det hele her i campen nok var lidt primitivt, forstået derhen, at når man boede i telt og alle dele i lejren, samlingstelt, toiletter og badefaciliteter var sat op til lejligheden, så skulle man nok væbne sig med tålmodighed og overbærenhed - men her tog jeg fejl. Der var mange blåklædte K-Rejseransatte kaldet "Smølferne", der sørgede for, at alt kørte på skinner og de holdt både toiletter og badekabiner pæne og rene. Og maden vi fik serveret på vores halvpensionsbillet var god, der var sågar en menu i programmet, så man kunne se, at den fredag stod på stegt flæsk med persillesovs - til hvilket Jacob K. bemærkede, at selvom det var en herreret, så var der vist købt et salatho'de til pigerne - mens den stod på grillmenu lørdag for at slutte af med brændende kærlighed om søndagen inden vi skulle køre hjem. Og det skal bemærkes, at der var salater og tilbehør nok til de respektive retter.
K-Rejser havde 4.000 gæster til Le Mans - ud af 25.000 danskere - igen ud af i alt 260.000 motorsportsinteresserede tilskuere på banen. Og ikke mindre end 6 danske kørere blandt de omkring 150 kørere, der racede i de omkring 50 racerbiler i de forskellige klasser.

Kort efter infomødet mødtes mere eller mindre alle K-Rejsers gæster i det store samlingstelt for her ville de danske kørere besøge teltet efter tur og blev interviewet af en af TV2 sportens journalister. Først Christian Nygaard (Aston Martin #98) og danskerbilen (Aston Martin #95) med besætningen Kristian Poulsen, David Heinemeier-Hansson og Nicki Thiim. Dernæst Jan Magnussen (Corvette #73) og en af hans makkere Jordan Taylor og sidst men ikke mindst og med det største bifald Tom Kristensen (Audi #1).
Det var en vældig underholdende seance. I øvrigt var der i dette store telt monteret en storskærm, hvor alt TV2 sendte hjem til DK fra løbet blev vist med kommentatorspeak af bl.a. Jens Winther jr. og når TV2 ikke sendte Le Mans hjemme, sendte de alligevel tv-signalet til K-Camp blot med engelsk kommentatorlyd. Således kunne man til hver tid under løbet blive opdateret "hjemme " i lejren.
Endu var vi dog ikke nået så langt i programmet, men gik ind på banen og var i start/målområdet på den såkaldte "pit-walk", hvor man kunne gå ned gennem patten og se teknikere og enkelte kørere i færd med tilpasninger mm. af deres racere.

Bagefter tog vi en i solen meget varm og propfyldt sporvogn til downtown Le Mans, for mellem 17 og 19 var der kører-parade gennem byens smalle gader. Vi fandt et godt sted at stå og ventede så en lille time før paraden begyndte at defilere forbi. Der var et vældigt leben i gaderne og der var ingen tvivl om, at Tom K. nærmest er en levende legende, for jubelen steg en ekstra tand, dda hans team dukkede op i gaden. Og ikke kun de smarte unge piger, der fulgte paraden, men sandelig også kørerne delte merchandise ud til tilskuerne.

Om aftenen spiste vi naturligvis stegt flæsk med persillesovs og bagefter var der koncert med Lune Carlsen, der var en Kim Larsen-klon, der ikke blot spillede Gasolin numre, men han og hans band spillede også fremragende coverversioner af andre danske hits. Og så kaldte han forøvrigt Tom K. for "langturschaufføren" og fortalte historier om en dame, der var så tyk, at hun skyggede om sommeren men varmede om vinteren.

Lørdag den 14 juni.
Vejrudsigten havde lovet fint vejr med risiko for en enkelt regnbyge. Solen skinnede varmt fra en skyfri himmel, da vi straks efter morgenmaden gik ind på banen, drev rundt og kiggede og så opvarmningsløb med bl.a. et Porsche Cup løb og tjekkede flere gode steder at fotografere fra. Desværre var der de fleste steder ikke mindre end 2 hegn mellem publikum og selve racerbanen og det gjorde det svært at få skarpe billeder af de fine racere.

Vi var begyndt traveturen rundt i start/mål området og endte ved frokosttid i inderkredsen, hvor vi satte os på en udmærket restaurant og spiste gode burgere.

Cirka halvanden time før løbsstart fandt vi en god plads ved hegnet ikke langt fra startlinjen og da vi nåede frem til til starten kl. 15:00 havde denne ene plads udviklet sig til hele 4 pladser, så vi alle stod udmærket, da Formel 1 racerkøreren Fernando Alonso vinkede løbet i gang med det ternede flag.

Nogle få minutter før kørte alle racerne ud på en opvarmningsrunde, så de præcis kl. 15:00 kunne passere startlinjen og træde speederen i bund. Og det gjorde de sandelig også. Tom K. startede i 7. position og hans Audi og de andre hybridbiler sagde ikke meget da de drøndede forbi, men det gjorde eksempelvis Jan Magnussens Corvette.

Der kørtes i fire forskellige klasser. Tom Kristensens Audi i LMP1, Jan Magnussens Corvette i LMGTE PRO og den såkaldte danskerbil i LMGTE AM. I de første timer var der ikke mange udsving i placeringerne.

Vi var lidt rundt og meget sent på eftermiddagen stod vi ved det store pariserhjul, der var placeret umiddelbart i starten af opløbsbanen, så det tog vi en tur i. Man fik 5 ture rundt i det store hjul og præcis da vi var oppe og toppe 2. gang, blev vi totalt forsvarsløse ramt af en resolut regnbyge, der kom så pludseligt og kraftigt (og koldt), at vi blev drivende våde på få sekunder. Men vi skulle da vores 5 ture rundt, så da vi steg af, var der ingen parlamenteren om, hvad vi nu skulle? Vi gik i skarpt trav tilbage til K-camp, skiftede til tørt tøj og mødtes så i det store camp-telt, hvor vi meget passende kunne spise og se racerløb på storskærmen. Mens vi spiste tog regnen ordentlig fat igen og den forårsagede nogle ændringer i placeringerne blandt deltagerne.

Om aftenen, da vi havde spist og regnen var holdt op, gik vi blandt andet ind i inderkredsen og helt ud på den anden side af Dunlop-broen, hvorfra vi kunne få nogle nogenlunde billeder uden for meget hegn. Det var lyst længe, men mens vi var herude sænkede mørket sig langsomt over banen og ved midnatstid var vi tilbage i camp-teltet og kunne nyde et par nattere og blev samtidig opdateret på løbet. Tom Kristensen lå nu nummer 3 efter Porsche og Audi #2.

Søndag den 15 juni.
Kort efter vi var stået op tog Tom Kristensen Audi førerpositionen, da den overhalede Audi #2 og Porschen var udgået. Således fejlede humøret ikke noget, da vi spiste morgenmad. Bagefter pakkede vi vores habengut og stillede det ved bussen for så at gå ind på banen. Solen skinnede men der blæste en let vind. Vi begyndte igen vores dag i målområdet og luntede så ellers rundt. Langs banen var der højtalere, hvorfra man konstant kunne høre de franske kommentatorer og der var udvalgte steder placeret storskærme, så man kunne følge med i stillingen på den vis. Ved halvtolvtiden lød der pludselig et ulyksaligt udråb fra den franske kommentator, der straks fik os til at se mod en af skærmene og billedet vi så, var ikke så godt. Det viste Audi #1 komme krybende i vejsiden, mens alle andre drønede forbi. Heldigvis lykkedes det Tom K. at trille helt tilbage til patten og få skiftet turboen, som var stået af. Men opholdet her tog næsten 20 minutter så de 1 1/2 omgang Tom førte med, var hurtigt sat til. Så kl. 15:00, da løbet sluttede, endte Tom Kristensen og hans team på andenpladsen.

Det må siges at være meget flot når man tænker på, at de 2 dage før løbets start stod med en totalsmadret bil. Audi #2 vandt Le Mans 2014, men for at vende tilbage til statistikken om antallet af danskere i forhold til Le Mans løbet, så kan man kun konkludere, at danskerne var fint repræsenteret på sejrpodiet. For foruden Tom Kristensen og hans andenplads, så kørte Jan Magnussen også ind på en fin 2. plads i sin klasse og danskerbilen med Poulsen, Heinemeier-Hansson og Thiim vandt sandelig deres klasse.
Efter løbet travede vi tilbage til K-Camp og nød en stor portion brændende kærlighed inden bussen kl. 17:30 forlod K-Camp.

Der var forbavsende lidt kø ud af Le Mans og videre nordpå. Om det var bevidst, at Maria satte DVD'en "Gamle mænd i nye biler" til visning, skal være usagt, men det gik fint af sted langs Seinen over Rouen og videre gennem Belgien og Holland. Der var natpause et meget snusket sted, men kørslen gennem Tyskland om natten gik fint lige til vi nåede Hamburg ved halvotte-tiden om morgenen - lige i den værste myldretid. Det kunne dog have været værre og ved 9-tiden holdt vi pause på raststätte Budikate.

Der var ingen ønsker om hverken stop ved bordershop eller for frokostspisning. Deltagerne nøjedes med Marias toast, kaffe og øl og kunne derfor glædes over at komme lidt før hjem. Rejsen endte på Sjælør station ved halvfire-tiden, og vi skiltes for at køre hjem til os selv en fantastisk tur rigere.