Frankrig
+
  • © 2025 Jan Clausen Kontakt mig 0

Frankrig

Sejlads på Canal du Midi september 2017




I starten af september måned gik denne rejse med fly først til Paris og videre til Toulouse. Her boede vi på hotel Pere Leon i 3 dage. Hotellet lå meget centralt i gåafstand til mange af byens skønne seværdigheder.

Toulouse er kendt som "La Ville Rose" på grund af sine smukke bygninger i lyserøde terracottasten.
Byen indbød først til en rolig gåtur langs floden Garonne, hvor vi kom forbi Pont Neuf, en ikonisk bro med en imponerende udsigt over byen, og her nød vi flodens rolige atmosfære. Videre gik vi til Place du Capitole, byens centrale torv, hvor vi så det smukke rådhus, Capitole de Toulouse - indenfor beundrede vi de store sale og farverige loftsmalerier.
Efter en afslappende frokost på en lokal café besøgte vi Basilique Saint-Sernin. Denne basilika, som er en del af UNESCO's verdensarv, er en af de største romanske kirker i Europa og har en helt unik arkitektur.
Aftenen blev nydt med en tur til Le Quartier des Carmes. Denne gamle bydel har en livlig atmosfære med masser af hyggelige restauranter og barer, hvor vi på en vinbar nød en aperitif.

På andendagen tog vi sporvognen til forstaden Blagnac, hvor vi skulle opleve flyfabrikken Airbus.
Her arbejder mere end 28.000 ansatte med alt fra produktion, økonomi, marketing, teknik, kundesupport, indkøb mm.
Jeg må indrømme, at det var storslået at få lov til at opleve størrelsen på dette firma. Rundvisningen gik med bus rundt på fabrikken og flere af bygningerne fik vi også lov til at se. Det var dog ikke tilladt at fotografere inde på selve fabriksområdet.

På trediedagen travede vi byen tynd og nød de seværdigheder vi kom forbi. Bla. en juvel af sydlig gotisk arkitektur nemlig Jacobins kirke, som er et dominikanerkloster fra det 13. århundrede. Mens den ydre arkitektur er imponerende og stram, i overensstemmelse med samfundets løfter om fattigdom, er kirkens indre lysende, med farverige vægge og farvede glasvinduer og et hvælvet kor i form af en palme, otteogtyve meter høj.
Under alteret er relikvier af Saint Thomas Aquinas, et medlem af Dominikanerordenen.

Og så var det tid til at rejse videre med tog til Carcassonne, hvor vores lejede båd ventede. Det var også her vi skulle møde 2 af vores gode venner, som vi skulle sejle med ad Canal du Midi frem til Middelhavet.
Igennem bådudlejningsfirmaet Le Boat havde vi lejet en Tarpon 32. Den havde 2 kahytter med dobbeltseng og ligeledes toilet og badeværelse i begge. Jeg vil lige tilføje, at der hverken kræves duelighedsbevis eller sejlerfaring for at leje båd. Når man har fået båden får man en lille times tid med en ansat, hvor båden gennemgås.
tarpon32
De næste 2 uger skulle vi sejle 127 km og passere 40 sluser for at komme frem til byen Agde. Og med en hastighed på ca. 5-6 km/t havde vi rigelig tid til dette, hvilket gav os rig mulighed for at udforske de forskellig byer vi passerede på turen.
Canal du Midi er en 235 km lang kanal der forbinder Middelhavet med Biscayabugten og Atlanterhavet. Projektet blev udtænkt i 1600-tallet af Pierre-Paul de Riquet, der ville skabe denne indre vandvej gennem Frankrig og herved undgå de frygtede storme og sørøvere i Biscayen. Og som en tillægsgevinst afkortede kanalen sejladsen med ca. 1.800 sømil.
Kanalen løber fra Sète til Toulouse, hvorfra den fortsætter videre gennem Garonne-floden til Biscayabugten. Canal du Midi er som den første langdistance kanal i Europa en ingeniørmæssig bedrift, der krævede en arbejdsstyrke på 12.000 mand, der udstyret med datidens redskaber - hakke, skovl og spade - gravede løs i 14 år og opfører broer, akvædukter samt sluser.
Inden vi begav os afsted på kanalen måtte vi selvfølgelig lige udforske selve byen, som er kendt for den enorme Carcassonne-borg, der ligner noget fra et eventyr. Når man står foran borgmuren forstår man med det samme, hvorfor de frygtindgydende borgmure og de mange tårne og spir har sikret byens indbyggere fra utallige angreb siden middelalderen. Borgen virker ganske enkelt uindtagelig. Men lige så snart man er inde bag de tunge borgmure, åbner der sig en verden af snoede smågader, charmerende caféer og hyggelige butikker. Byen er naturligvis på UNESCO's verdensarvsliste.

Tidligt næste morgen var vi alle 4 klar til at begynde sejladsen ad Canal du Midi, og i et tempo, hvor alle kunne følge med, gled vi ud gennem byen på kanalens stille vand - en eventyrlig rejse var begyndt.

Vi fulgte nu den bugtende kanal under platantræernes skygge, gennem maleriske landsbyer som Trèbes og Homps, forbi vingårde og solsikkemarker, sejlede gennem smukke, ovale sluser, hvælvede stenbroer og højtliggende akvædukter.
Vi studere bogantikvariatet i kanalbyen Le Somail og smagte på gryderetten Cassoulet - samt oplevede byens smukke havnebassin.
Områdets restauranter fristede med egnens lokale specialiteter, og dejlige Languedoc-vine købte vi i de lokale Caves du Vin. Det var altid muligt at fortøje båden langs kanalbredden for et forlænget frokoststop. Vi havde ofte købt lidt lækkert ind på en af byernes torve, som blev nydt i de dejlige omgivelser, mens solen kastede varme stråler på dækket - vin blev nydt med tanke på stedets vidunderlige natur.

Et af turens højdepunkter var da vi nåede til Ècluse de Fonserannes som er en stor turistattraktion – en sluse med otte kamre lige efter hinanden. Da det blev vores tur til at passere sluserne fik vi lidt sved på panden, da der på begge sider af sluserne stod turister for at se hvordan disse “amatører” i deres lejede både klarer skærene. Det skal gå tjept med at komme fra et slusekammer til det næste, men vi fik indarbejdet nogle effektive sluserutiner.


Alt dette gentages 9 gange - og så var vi gennem. Herfra skulle båden så over den 240 m lange kanalbro (akvadukt), som løber over floden orb.

Efter 10 dages sejllads nåede vi frem til Agde, og det var også her vi skulle aflevere båden. Det var egentlig vores plan at sejle helt til Sete hen over området kaldet Camargue’en.
Området er dels sump, dels marskland og er med sine ca. 490 km² Vesteuropas største floddelta. Området er et beskyttet naturområde med over 500 fuglearter. Mest kendt er de store flokke flamingoer. Her lever også de halvvilde hvide Camargueheste og det sorte kvæg. Områdets cowboys, gardians, opdrætter kamptyre, der eksporteres til Spanien.
Dette måtte vi desværre aflyse, da det blæste en del ude i selve deltaet og da vores båd var meget fladbundet og ikke havde megen motorkraft blev vi frarådet denne tur.
Da vi nu havde et par dage i overskud, så blev turen til Sete foretaget med tog hen over landtangen mellem Middelhavet og Camarguen, og fra toget kunne vi i det fjerne se både flamingoer og vilde heste.

Dagen oprandt hvor vores båd blev afleveret og hjemturen gik først med tog fra Agde til Toulouse og herfra videre med fly til Danmark for min kone og jeg - vores venner fortsatte hele turen hjem i tog.