Østrig
+
  • © 2026 Jan Clausen Kontakt mig 0

Østrig

Wien august 2025



Vi begyndte vores rejse med afgang fra Kastrup Lufthavn, hvor vi fløj med Austrian Airlines direkte til Wien. Allerede her startede feriestemningen, og forventningen til de kommende oplevelser var stor.

I Wien havde vi base på Hampton by Hilton Vienna City West, et dejligt hotel med god komfort og en beliggenhed, der gjorde det nemt for os at komme rundt i byen.

Hjemmefra havde vi købt et 7-dages kort til offentlig transport, hvilket viste sig at være en stor fordel. Vi benyttede både metro, sporvogn og bus flittigt, og det gav os stor frihed til at opleve byen i vores eget tempo.

Stephansdom – også kaldet Domkirken St. Stephan – var et af de første steder vi så. Det er Wiens største og mest berømte kirke, og den betragtes som byens vigtigste vartegn. Den ligger midt på Stephansplatz i hjertet af den gamle bydel, hvor dens gotiske tårn rager højt op over hustagene og kan ses fra det meste af centrum.
Domkirken har rødder helt tilbage til 1100-tallet, men gennem århundrederne er den blevet udbygget og ombygget, så den i dag fremstår som et imponerende samspil af romansk og gotisk arkitektur. Det mest iøjnefaldende udefra er det 137 meter høje sydtårn, som man kan bestige via en smal vindeltrappe. Herfra er der en storslået udsigt ud over hele Wien.
Et andet særkende er kirkens farverige, mønstrede tag, der består af mere end 200.000 glaserede teglsten. På den ene side danner tagstenene det østrigske ørne-emblem, hvilket gør taget til et kunstværk i sig selv.
Inde i domkirken bliver man mødt af et storslået kirkerum med høje hvælvinger, altere, statuer og kunstværker. Blandt højdepunkterne er:
Det høje alter, opført i barokstil i 1600-tallet.
Wiener Neustädter-alteret, et gotisk fløjalter med detaljerede figurer.
Katakomberne, som man kan besøge på en rundvisning og hvor biskopper og medlemmer af Habsburg-familien ligger begravet.
Stephansdom er ikke kun et arkitektonisk mesterværk, men også et levende symbol på Wiens historie. Den har overlevet både belejringer, brande og krige – blandt andet blev den hårdt beskadiget under 2. verdenskrig, men genopbygget kort efter.

Vi lagde også vejen forbi Belvedere-slottet som er et af byens mest imponerende barokanlæg og samtidig et af de mest besøgte museer i Østrig. Det består faktisk af to palæer – Øvre Belvedere og Nedre Belvedere – forbundet af en smuk haveanlæg i fransk stil.
Slottet blev bygget i begyndelsen af 1700-tallet som sommerresidens for den berømte feltherre prins Eugen af Savoyen, en af de mest betydningsfulde militære ledere i Habsburg-monarkiets historie. Arkitekten Johann Lucas von Hildebrandt stod bag opførelsen, og hele komplekset er et mesterværk inden for barokarkitektur.
Vi var kun inde og se Øvre Belvedere, da det var her vi fandt de mest berømte værker af den kendte kunstner Gustav Klimt. Her fandt vi hans mest kendte værk "Der Kuss" (Kysset), men der hænger også malerier af Egon Schiele og Oskar Kokoschka.
Nedre Belvedere blev oprindeligt brugt som bolig for prins Eugen. I dag bruges rummene til særudstillinger og viser, hvor overdådigt han levede.
Haveanlægget mellem de to palæer er en oplevelse i sig selv, med terrasser, springvand og symmetriske stier, som giver et indtryk af barokkens idé om harmoni og orden.
Belvedere er ikke blot en kunstsamling og et slot – det er et sted, hvor man både kan fordybe sig i kulturhistorie, nyde barokarkitekturens skønhed og opleve nogle af de største kunstværker fra Østrig.

Et andet højdepunkt var Schönbrunn-slottet som uden tvivl er en af Wiens største seværdigheder og et af de mest besøgte slotte i Europa. Det var i mange år sommerresidens for Habsburg-familien og står i dag som et imponerende vidnesbyrd om kejsertidens pragt og magt.
Slottet, som blev opført i barokstil i slutningen af 1600-tallet og senere udbygget i 1700-tallet under kejserinde Maria Theresia, rummer over 1.400 værelser – dog er det kun en mindre del, som er åbne for offentligheden. På en rundvisning så vi de smukke sale og gemakker, hvor Habsburg-familien levede, blandt andet kejserinde Sisis og kejser Franz Josephs private rum.
Udenfor strækker sig de enorme slotshaver, anlagt i fransk barokstil med symmetriske stier, skulpturer og springvand. Haven var et skønt sted at slentre og nyde udsigten til slottets guldfarvede facade.
Et højdepunkt i haven er Gloriette, en elegant pavillon på en bakketop, hvorfra vi havde den mest storslåede udsigt over både haven og Wien.
Schönbrunn byder også på verdens ældste eksisterende zoologiske have, Tiergarten Schönbrunn, som blev grundlagt i 1752 og stadig er en populær attraktion, der var vi dog ikke inde.

Hundertwasserhaus er en af Wiens mest særprægede og farverige seværdigheder. Bygningen ligger i bydelen Landstraße og blev opført i perioden 1983–1985 efter idéer og tegninger af kunstneren Friedensreich Hundertwasser i samarbejde med arkitekten Josef Krawina.
Det specielle ved Hundertwasserhaus er, at det bryder fuldstændig med de lige linjer og ensartede facader, man ellers kender fra moderne boligbyggeri. Her finder man i stedet uregelmæssige former, skæve linjer, forskudte gulvniveauer og en overflod af farver.
Bygningen er desuden præget af grønne elementer: der er buske, blomster og endda træer, som vokser direkte fra lejlighedernes altaner og tage. Hundertwasser mente, at naturen og arkitekturen skulle arbejde sammen, og at mennesket havde ret til sit “egen træ på balkonen”.
I alt rummer huset omkring 50 lejligheder, som stadig er beboet af private. Derfor kan man ikke gå indenfor i selve lejlighederne, men man kan beundre bygningen udefra. Lige i nærheden ligger Hundertwasser Village, et lille indkøbs- og udstillingscenter, hvor man kan opleve mere af kunstnerens stil og købe souvenirs.

Karlskirche blev en aften et af vores udflugtsmål. Kirken er uden tvivl en af Wiens mest imponerende kirker. Den ligger på Karlsplatz og er et af de bedste eksempler på barokarkitektur i byen. Kirken blev opført i begyndelsen af 1700-tallet af arkitekten Johann Bernhard Fischer von Erlach efter ordre fra kejser Karl VI, som ønskede at ære Sankt Karl Borromæus, skytshelgen mod pest.
Bygningen er let genkendelig på sin store, grønne kuppel og de to karakteristiske søjler foran indgangen, inspireret af Trajanssøjlen i Rom. Allerede udefra virker kirken monumental, men det er først, når man træder indenfor, at man for alvor fornemmer dens storhed. Indvendigt er rummet præget af høje hvælvinger, rigt dekorerede fresker og et enestående lysindfald, som giver en næsten himmelsk atmosfære.
Her hørte vi en koncert – værket “De fire årstider” af Antonio Vivaldi – det var en ganske særligt oplevelse. Musikken fyldte det store rum, og kirkens akustik gav en klangrig og næsten magisk oplevelse. Kombinationen af barokkirkens kunstneriske pragt og de levende toner fra strygerensemblet gjorde, at vi følte os omsluttet af både historie, kunst og musik på én gang.
Oplevelsen blev ikke kun en koncert, men en rejse gennem både årstiderne og stemningerne, forstærket af omgivelsernes storhed. At sidde dér, omgivet af Karlskirchens smukke fresker, og lytte til tonerne af Foråret, Sommeren, Efteråret og Vinteren, er en oplevelse, man bærer med sig længe efter.

Vi satte også tid af til sjove oplevelser, som da vi besøgte Prater som er et af Wiens mest kendte og elskede udflugtsmål – en blanding af forlystelsespark, rekreativt grønt område og historisk vartegn. Området ligger ikke langt fra centrum og har i flere hundrede år været et sted, hvor wienerne og byens gæster har søgt underholdning og afslapning.
Den mest berømte del er Wurstelprater, forlystelsesparken, hvor man finder klassiske attraktioner som pariserhjul, rutsjebaner, karruseller og spøgelseshuse. Her ligger også det ikoniske Wiener Riesenrad, pariserhjulet fra 1897, som er blevet et symbol på byen. Det giver en flot udsigt over Wien og Donau.
Ud over de moderne forlystelser findes også nostalgiske elementer som Liliputbahn, det lille tog, der kører en hyggelig rundtur gennem parken.
Men Prater er mere end bare forlystelser: hele området strækker sig over flere kvadratkilometer og rummer store grønne arealer, søer og stier. Prater Hauptallee, en lang allé med træer, er et populært sted for gåture, cykling og løb.
Et besøg i Prater forbindes ofte med mad og drikke – især den traditionsrige restaurant Schweizerhaus, som er berømt for sit Eisbein (svineskank) og store glas øl serveret i ægte østrigsk stemning.
Prater er dermed både en forlystelsespark, et grønt åndehul og en kulturel klassiker i Wien – et sted hvor historie, sjov og afslapning mødes.

Undervejs besøgte vi også Peterskirche (Peterskirche am Petersplatz) som er en af de smukkeste barokkirker i Wien, beliggende tæt ved Stephansdom midt i byens historiske centrum. Den er lidt gemt væk mellem bygningerne, men når man træder ind, bliver man mødt af en imponerende og overdådig indretning.
Kirken blev bygget i begyndelsen af 1700-tallet af arkitekten Lukas von Hildebrandt og er inspireret af Peterskirken i Rom, dog i en mere kompakt udgave. Facaden er relativt enkel, men interiøret er til gengæld meget rigt dekoreret.
Inde i kirken finder man:
En særlig stemningsfuld atmosfære, som gør Peterskirke til et fredeligt åndehul i den travle bymidte.
Kirken er også kendt for sine koncerter, især orgel- og klassiske musikstykker, som udnytter den enestående akustik. Mange besøgende oplever derfor Peterskirke både som et religiøst rum og et kulturelt sted.
Det, der gør kirken særlig, er netop kontrasten: Udefra virker den relativt diskret, men indvendigt er den en sand barokjuvel, som overrasker med sin overdådighed.

Vi forkælede os selv med mad på mange gode restauranter. Selvfølgelig skulle vi også prøve en ægte wienerklassiker – kaffe og kage – hvilket vi gjorde på det berømte Café Central, hvor stemningen emmede af historie og kultur.

Alt i alt blev det otte uforglemmelige dage fyldt med kultur, historie, god mad og hyggelige stunder. Wien viste sig at være en by med både storslåede seværdigheder og små skjulte perler, og rejsen gav os mange minder, vi vil gemme længe.