Venezuela
+
  • © 2026 Jan Clausen Kontakt mig 0

Venezuela

Isla Margarita marts 2009




En 14 dages rejse til Caribien tog sin begyndelse i Københavns Lufthavn. Flyveturen tog 10 timer og vi landede på øens internationale lufthavn - Santiago Marino (PMV). I bus blev vi transporteret til hotel Hesperia Playa el Agua som ligger i kommunen Antolín del Campo på den nordøstlige del af øen ud mod Atlanterhavet. Vores værelse var i en lille bungalov - dejligt at have “bopæl” for sig selv, da der var rigtig mange turister på hotellet. Vores ophold var med All Inclusive, hvilket var et krav, da vi bestilte rejsen udfra betragtningen om, at der på øen var meget fattigdom og kriminalitet.
Hvis man blev på hotellet område så var man nærmest fuldstændig afskåret fra omverdenen. Hotellet var stort og der var hegn hele vejen rundt og der var mange bevæbnede vagter. Når vi gik tur langs stranden så var der straks en vagt som i diskret afstand fulgte efter for at passe på os.
På hotellet var der flere internationale restauranter - godt nok skulle man bestille plads, men det gjorde, at vi kunne få anden mad end den der blev serveret som buffet i fællesområdet.
Grundet kriminaliteten på øen blev vi frarådet at gå uden for hotellets område om aftenen. Det kunne vi også ved selvsyn se, da området udenfor hotellet var bælgmørkt. Så om aftenen efter maden var der mange oplevelser på hotellet - masser af underholdning.

En af dagene bestilte vi en taxa, da vi ville se byen Polemar, og hold da op for en oplevelse. Hvis vi synes, at vognparken i Danmark er nedslidt, så er det absolut ikke noget i forhold til her. De fleste biler er amerikanske, og det virker næsten som om at de alle er blev hentet på en skrotplads. Det eneste men kan være sikker på er, at hornet virker. Til gengæld kan man ikke klage over priserne. Ca 60 kr. for at køre de ca. 40 km fra hotellet til Polemar, og så er det iøvrigt fuldstændig ligegyldigt hvilken vej man kører. Nu kan man synes, at det er lidt voldsomt med de store benzinslugende biler, men mens vi var på øen kostede 1 liter benzin den fantastiske pris af ca. 18 øre pr. liter. Det er nu en skam, at man ikke kunne tage et par tusind liter med hjem.
Byen blev grundlagt som Puerto de la Mar på sydøstkysten i 1536, mindre end 40 år efter at Christopher Columbus først sejlede igennem. I 1561 blev den kortvarigt erobret af den latinamerikanske conquistador og oprører Lope de Aguirre. Aguirre og hans mænd henrettede flere af byens indbyggere, inklusive dens guvernør, og plyndrede den kongelige skatkammer. Selv efter Aguirres død på fastlandet kaldes stranden, hvor han først gik i land på øen, stadig for playa del Tirano (Tyrannens strand).
I 1680 beordrede Indisk Råd Juan Fermín de Huidobro til at bygge en fæstning med fire bastioner og et vagttårn kendt som San Carlos Borromeo.
Byen var en stille fiskerlandsby indtil flyrejsernes ankomst. Siden da er den blevet øens centrale knudepunkt med butikker, restauranter og natteliv, primært støttet af europæisk og venezuelansk turisme.

Senere i løbet af perioden tog vi med på en guidet landsbytur. Guiden var lokal og hed Rafael. Det var en ret spændende tur, hvor vi blandt andet besøgte et par ældre søskende, der knyttede hængekøjer, rullede cigarer og lavede lertøj. Vi blev vist, hvorledes det hele foregik på gammeldags måde.
Den ældste af kvinderne var over 90, og hun viste os lige, hvorledes man slapper af i en hængekøje – med en god stor cigar i munden.

Sidste tur under vores ophold var en sejltur til Isla Cubagua. Vi blev hentet i bus og kørt til molen i Punta de Piedras, hvor båden ventede. Sejlturen til øen tog 45 minutter. Øen er kendt for sine mudderbade, og denne mudderterapi var nok turens højdepunkt, som vi alle synes var ret sjovt.
Besætning på skibet diskede herefter op med en god frokost og dertilhørende drikke - skønt. Ellers har øen et tørt klima med lidt nedbør, men på øen er der små underjordiske ferskvandsreservoirer.

Vort samlede indtryk af Isla Margarita er ikke det bedste. Det virker for turistpræget og alt er meget faldefærdigt.
Det meste af befolkningen var fattige, og der er også stor arbejdsløshed. Der festes meget i week-enden, hvor de fleste lokale ligger i sprit - spirituskørsel er meget almindeligt og straffes kun, hvis der sker færdselsuheld. Færdselsregler ser man også stort på.
Det eneste gode man egentlig kan sige om øen, er dens flotte natur samt det skønne klima.