Spanien
+
  • © 2026 Jan Clausen Kontakt mig 0

Spanien

Andalusien februar / marts 2025



Denne vinters rejse gik med Albatros Travel til Andalusien, nærmere bestemt Benalmadena lidt sydvest for Torremolinos og Malaga på sydkysten, hvor vi opholdt os i 22 dage på hotel Triton.

Området omkring især Malaga er både rig og kompleks, præget af forskellige civilisationer, der gennem tiden har sat deres præg på regionen. Byen der er en af de ældste byer i Europa, blev grundlagt af fønikerne omkring 770 f.Kr. under navnet Malaka (sandsynligvis efter det fønikiske ord for salt, da fisk blev saltet her).
Senere blev området indlemmet i det romerske imperium og udviklede sig til en vigtig handelsby i den romerske provins Hispania. Rester af denne æra kan stadig ses i dag, især i byens romerske teater. Efter romerrigets fald kom visigoterne til magten, men i 711 begyndte en ny og skelsættende epoke: den islamiske erobring.
Under det mauriske styre (711 - 1487) blev byen og resten af Andalusien centrum for kultur, videnskab og handel. Byen blomstrede under kalifatet i Cordoba og blev senere en vigtig by i det Nasridiske kongerige Granada. Byens strategiske placering ved Middelhavet gjorde den til en livlig havneby med forbindelse til Nordafrika og resten af det muslimske rige. Den imponerende borg Alcazaba og fæstningen Gibralfaro er tydelige eksempler på den mauriske arkitektur og militære ingeniørkunst, der præget byen.
I 1487 belv Malaga erobret af de katolske monarker Iasabella og Ferdinand, som en del af la Reconquista - den kristne generobring af den Iberiske halvø. Overgangen var brutal. Mange muslimer og jøder blev fordrevet eller tvunget til at konvertere og byen blev gradvist integreret i det kristne kongerige Castilla.
Efter erobringen gennemgik byen og Andalusien generelt store sociale og økonomiske forandringer. Regionen blev præget af religiøs ensretning. Men sporene fra denne gyldne periode lever videre i både arkitektur, sprog og kultur - især her i Malaga.
I dag er byen en moderne by med dybe historiske rødder. Dens historie - fra fønikisk handelsstation til maurisk metropol og kristent kongerige - afspejler den store fortælling om området som en smeltegigel af kulturer.

Vi besøgte af flere omgange Malaga, hvor vi fik set domkirken, San Juan Bautista, ruinerne af det romerske amfiteater, Alcazaba fæstningen og ikke mindst Picasso museet.

IMG_6115

Musseet åbnede 17 oktober 2003 her i hans fødeby. Museet er indrettet i Palacio de Buenaviste som er et fremragende eksempel på renæssancecivilarkitektur i Andalusien. Dette smukke palads rummer en fast samling af omkring 285 værker, som er doneret af 2 familiemedlemmer og er et abolut besøg værd, hvis man er på disse kanter.

Under vores ferieophold gik en af turene til den maleriske by Ronda, der er beliggende på en kalkstensklippe over den dybe El Tajo kløft (over 100 meter dyb), som er skåret af floden Guadalevin. Byen er delt i 2, hvor den meget ikoniske bro Puente Nuevo spænder 120 meter over kløften og her opleves de dramatiske udsigter som byen er så kendt for. Byen er også meget kendt for den årlige tyrefægtningsfest Corrida Goyesca, der afholdes i den smukke arena Plaza de Toros.
Det skal lige bemærkes, at både Orson Welles og Ernest Hemmingway begge holdt meget af byen og tyrefægtning og der står 2 buster af dem på byens promenade.

Bag kysten ligger bjergene Sierra de Mijas, hvor vi måtte se den lille hvide og smukke bjergby Mijas, der ligger ca. 34 km sydvest for Malaga.
Byen ligger 430 meter over havets overflade på bjergsiden og giver en enestående udsigt over Costa del Sol's kyststrækning.
Her kan man blive transporteret rundt med æsler, men vi vandrede rundt og trak byens langsomme puls helt ind under huden samtidig med, at vi beundrede beboernes udbud af keramik, lædervarer og broderede duge.

Gibraltar var destinationen en dag sidst i februar. Med bus gik det mod en lille del af England. Da England jo ikke er en del af EU, så var det et “must” at have passet med. Ved grænsen blev vi sat af bussen, og her skulle vi først gennem den spanske grænsekontrol for derefter at passere gennem den engelske paskontrol, hvorpå vores bus ventede på os igen for at køre os til bymidten. En gåtur gennem hovedgaden med masser af britiske butikker, pubber og hyggelige cafeer, og videre mod kabelbanen, der bragte os op på selve klippen (the Rock). Heroppe var der en fantastisk udsigt mod både Spanien og Afrika og udover Middelhavet.
Og så er det også her de berømte eller måske berygtede berberaber holder til. Vi var dog blevet advaret på forhånd om, at disse frække aber var meget snedige og udspekulerede overfor os turister. Vi oplevede dog ikke at de stjal noget fra os, men vi kunne se, at de holdt nøje øje med, hvad vi foretog os.
Vel nede fra klippen var det tid til lidt frokost, og hvad er mere engelsk end fish and chips, som blev indtaget på en engelsk pub. Inden hjemturen til vores spanske hotel blev eftermiddagen nydt med en rolig gåtur gennem byens centrum.

En anden solrig dag gik turen lidt øst for Malaga til byerne Frigiliana og Nerja. Vi startede vores besøg i den billedskønne Frigiliana, som ligger i bakkerne over Middelhavet. Når man ankommer, mødes man af smalle, brostensbelagte gader og hvidkalkede huse dekoreret med farverige blomsterkrukker. Luften er stille og dufter af jasmin og citrontræer og hvert et hjørne i byen byder på en ny udsigt over bjerge og hav. Byen er kendt for sin mauriske arv og det mærkes især i den gamle bydel, hvor arabisk inspirerede mønstre og detaljer pryder de fleste vægge.
Senere på dagen kørte vi videre ned mod kysten til Nerja, som er en livligere by, men stadig fuld af charme. Vi besøgte selvfølgelig Europas balkon, som er en storslået udsigtsplatform, hvorfra man kan se ud over klipperne og det blå Middelhav. Gadeartister, cafeer og isboder skabte en hyggelig stemning. Frokosten bestod her af tapas med en skøn sangria til - mums.

En af de ting vi havde set mest frem til, var besøget i Granada og ikke mingst slottet Alhambra. Det er ikke let af få billet til det gamle muslimske slot - vi havde bestilt billetter 3 måneder før, for at være sikker på at få adgang til området.
Granada er en af Spaniens mest ikoniske byer, kendt for sin betagende beliggenhed ved foden af Sierra Nevada og sin rolle som den sidste bastion for det islamiske rige i Spanien. Højdepunktet i byens historie – og dens største attraktion i dag – er det storslåede paladskompleks Alhambra, et af verdens bedst bevarede eksempler på maurisk arkitektur.
Alhambra, som betyder “den røde” på arabisk (efter farven på murstenene), blev oprindeligt opført som en fæstning i det 9. århundrede, men fik sin storhedstid under Nasriddynastiet i det 13. og 14. århundrede. Det var her, sultanerne regerede det muslimske kongerige Granada, som blev det sidste muslimske territorium i Spanien. Paladset var både residens, administrativt center og symbol på magt og kulturel storhed.
Komplekset består af tre hovedområder: Alcazaba (fæstningen), Nasridernes paladser og det smukke Generalife – sultanernes sommerresidens med grønne haver og vandkanaler. Paladserne er især kendt for deres fine stenhuggerarbejde, detaljerede stuk og arabiske inskriptioner med digte, bønner og citater. Vand spiller en vigtig rolle i arkitekturen – springvand, kanaler og reflektionsbassiner symboliserer både paradis og magt.
Granada selv voksede op omkring Alhambra og var i maurisk tid et kulturelt centrum, hvor filosofi, matematik, poesi og arkitektur blomstrede. Byens multikulturelle karakter – hvor kristne, jøder og muslimer levede side om side i perioder – gjorde den til en særlig by i middelalderens Europa.
Hvor var det magisk at opleve både Alhambra men også Granada.

Dagen, hvor vi skulle se Sevilla begyndte overskyet og regnfuld. Det regnede faktisk på hele busturen til byen, men som ved et trylleslag stoppede regnen en halv time efter vi var ankommet, hvor heldig har man lov at være.
Vi startede med at gå gennem kvarteret Santa Cruz, hvor gaderne er som et levende maleri - smalle, snørklede passager med blomstrende altaner, små gårdhaver og skjulte pladser. Det var meget let at fare vild, men som ved et held stod vi pludselig foran katedralen.
Den er en romersk-katolsk kirke og det er den største gotiske katedral og den tredjestørste kirke i verden. Det er også den største katedral i verden da de to større kirker, Basílica do Santuário Nacional de Nossa Senhora Aparecida i Brasilien og Peterskirken i Rom, ikke er sæder for biskopper. Katedralen blev registreret i 1987 af UNESCO som et sted indenfor verdensarven, sammen med paladset Alcázar i Sevilla og Archivo General de Indias, også i Sevilla.
Katedralen er forøvrigt Christoffer Columbus' gravsted.
Inden busturen gik tilbage var der tid til tapas med jamon iberico, manchego, gazpacho og grillede rejer.
Byen emmer af historie, passion og livsglæde som gik rent ind - vi var begge enige om at byen absolut var endnu et besøg værd på et senere tidspunkt.

Og så lakker tre uger under den andalusiske sol mod enden. Vi har vandret i brostensgader, dyppet tæerne i det lune Middelhav, mærket historiens vingesus i mauriske paladser og nydt utallige tapas i skyggen af appelsintræer.
Kufferterne er lidt tungere nu - mest af alt af minder. Vi rejser hjem med et smil, sol i kinderne og hjertet fyldt med varme.
Farvel for nu - Costa del Sol.